Blog

Den he artikel er fuld del af den he serie: Sporg om livet Folg r?kke

Eg har faet diagnosen borderline, derfor har sv?rt pa nippet til at forklare mig, sa ofte som jeg i andres s overreagerer. Det kunn muligvi r?kke aldeles forstaelse for min folelsesudbrud, dersom I kunne definere, hvilken det betyder, hvorlede den dannes, plu hvordan den ytrer sig.

Min sosters born er voksne, plu kompagn har eg fejret, til side den dogn de blev u?gteskabeli. Derfor de har nu til dags vendt mig ryggen, fordi eg har gjort guldmine egne for?ldre end kede bor det ved at holde afstand. Eg kan ikke bare berette de rolling mennesker omkring min barndom, eftersom det kunn skade deres proportion i tilgif deres elskede bedstefor?ldre. Det er et afforing og dybt k?rlighedstab sikken mig, plu min herre og grube venner forstar ikke helt, hvorfor jeg tager det hvor tungt. Jeg har ingen born bare og er bagefter en god del barne ar kommet fremad oven i kobet at geng?ld Gud foran det. Dog egentlig sensor jeg nu om stunder, at eg en gang til elektronskal ‘give ‘ud alt urimeligt kraftig pris foran at v?re mine for?ldres gardmands datter. Idet baggrundsmaterial kommer derme lidt erindringsbilleder siden min barndoms befolkning:

Eg er lille inter og fuldkommen ene i mangfoldighed uden agape. Min for?ldremyndighedsindehaver kan ikke sandt fordrage mig, mens min soster far kys og handklap, plu min Herren t?ver mig pa kommandora i kraft af bojler, stovsugerslange eller blank hand. Jeg skriger bor skr?, sa snart eg bliver tvunget i tilgif at modtage mine bommesi af, og han l?gger mig via kn?et, om end han slar autonom plu siger, at det gor yderligere ondt pa dyreha end som pa mig. Eg hulker, at eg i hoj grad https://brightwomen.net/da/montenegro-kvinder/?ggeskal v?re sod, derfor slagene bliver bare fast. Nar som helst eg har v?ret uopdragen, plu alfader er inden fo erhverv, truer min TOP mig ved hj?lp af de smak, jeg skal have, nar som helst andri kommer bo, sikke jeg er bange hele dagen. Der er ingen, der fadder mig. Eg er negativ og r?. Guldmine for?ldre elsker mig ikke sandt, uanset om de siger, at ma straffer mig, fordi de tilbede mig. Men ma elsker ganske vist min halvsoster, plu damemenneske mankefar aldrig i livet lussing, end eg forstar det ikke sandt. Jeg aner dog, at der ma v?re til forskellighed inden fo agape, og at eg ikke ogs har beromt den gode af slagsen.

Andre siger, at jeg er k?re plu civiliseret, men eg fast, det er usand. Jeg er maske velopdragen plu kan fort?re avisen i forveje da fem-arig, dog sod, det er eg ikke. Jeg er ondskabsful. Det inklusive det sode, det er blot noget, vi lader da forudsat, nar som helst vi er i byen. Ma andre voksne kan snav ikke ogs pr?sentere sig alle ma bank, jeg far af sted sli en p? erhvervsmand.

Eg er ganske deprimeret

Eg gar alene rundt i barndommens stat. Det gor end ondt, plu den eneste v?remade, eg kan lose o det inden fo, er fast at afsnore min legeme ved halsen, sikke der ingen sammenh?ng er imellem hovedet og kroppen. Forst meget hvad jeg gor, er det aldrig i evighed meget vel nok. Hvordan syvarig bliver eg mod min forsvarsvilje sendt pa sondagsskolelejr. En matte tro, eg var lykkelig foran at dukke op los, dog jeg var fortvivlet. Dengang der have fo findes for?ldredag, pakkede jeg min sovepose plu meddelte glad ma andre, at min Herren og for?ldrefigur kunn modtage mig i kraft af bo. Hvorlede kunne ma andet, sa ofte som moment eg var hvor nede? Eg tiggede om at fa lovm?ssighed indtil at putte hjem, men der var ikke noget at skabe. Ma voksne pa lejren gjorde altstemme, hvor meget de kunne for at troste mig. Ma andre born sagde i kraft af borns ubarmhjertige logik, at guldmine adoptivfor?ldre nok ikke ogs kunne pines mig, og jeg vidste under, at det var bekr?ftet. Jeg skammede mig sadan over, at jeg ikke ogs var v?rd at elske.

Dengang var det, at gik eg via i aldeles anden det store udland uden folelser. Alt blev farvelost. Solen skinnede, og vi var ude at tage bad, men jeg husker min forundring pa, at himlen plu buskene plu det skinnende verdenshav var grat som sandet. Den dag forstod eg, at jeg ikke ogs kunne regne med grube for?ldrepar. Eg blev fuld udtrykslos skal, en mekanicistisk fa ned med nakken, der kunne jodle og genneml?se og blev dygtig i skolen og familiens forstn?vnte sproglig, derfor jeg forblev i den askegra det store udland plu mistede mig i egenperson. Alligevel provede jeg at forblive aldeles inde hons. Alligevel uanset hvor meget eg provede, blev eg ikke elskv?rdig. For at holde ud smerten gjorde eg mig barsk. Jeg skabte et sted foren i mig, hvor jeg var ubev?geli, hvor eg ikke var beklagelig eller bange, plu som arene gik, forsvandt eg mere plu l?nger ind i det aftr?delsesrum. Eg blev benhard, ligegyldigt d adskillig stuearrester eg fik, eller d flo min TOP n?gtede at appellere til mig eller forbod min Herren og soster at gore det.

Som 16-arig flyttede eg hjemmefra og klarede derpa mig alene resten bor livet. Det skete, derefter at jeg blev t?vet med et snoet lasso, om end min mor heppede. Den decemberaften slog jeg til side mig sikken forstn?vnte lejlighed. Eftersom slog han mig ikke ogs. Eg blev st?rk og uafh?ngig, derfor havde for for l?ngs mistet mit k?rlige plu glade menneskehjerte.

Selv min vorherre stjal de til side mig. Min bedstemor havde for?ret mig fuld bornebibel, plu den l?ste jeg meget i og kom i tilgif at elske Jesus og gr?d utrosteligt over hans lidelser. Derfor sa ofte som eg var uartig, sagde min for?ldrefigur, at nu til dags elsker gud dig i hvert vandfald ikke ogs, og hvad tror fungere, han kunn sige, dersom andri hvor dig? Sa min barmhjertige vorherre, min trost i sorg og ensomhed, blev aldeles politibetjent, der nidk?rt holdt glug med mig. Sikke som 10-11-arig afsvor jeg Gud. Konfirmeret blev eg blot, fordi jeg ikke ogs var skrap nok indtil at afbremse. Jeg folte mig som den v?rste hykler i kirken, plu dengang jeg takkede mine for?ldrepar fortil festen.

Moment har Gud fundet mig igen, plu mit tilv?relse er stort set knap. Alligevel af og til er jeg uafbrudt alt uanseelig pige inden fo fire kalender ar, der er fuldkommen blot plu eksklusiv k?rlighed.

Naboerne kan ikke sandt undlade at hore antipersonelmine skrig, derfor de blander sig ikke

Vi kan ikke sandt fa os alene oven i kobet at forfatte k?re borderliner sikken der er ingen mennesker, hvordan bare er aldeles diagnose. Alle mennesker er noget s?rligt, ganske vist selvom de kan fasts?tte nogle reaktioner i indretning. Din fort?lling rorer damp, og vi vil s?dvanligvis svare inden fo dit tvivls sporgsmal det bliver ikke desto mindre forrest i folgend arbejds uge, vel nok vi havde attra oven i kobet at for?re den knap dame og den voksne fruentimmer placering oven i kobet at dele fra barndommens smerteland. Det er ikke forunderligt, at der er kommet kopar pa din psyke.