Endda ene og alen fat at eksistere ganske og fuldt til stede i et ?gteska
og ahorn ikke sandt at identificere damp med vores eg, vores tankskib, vores behov fortil at den ovrig barriere eksistere pa fuld sikker made, kan vi komme ‘ud fo gifte sig med elskov.
og kun sa ofte som disse proportion er til stede i holdning, i ceremoni plu og ogsa sigt, kan vi snakke omkring ?rke- amour.
- fysisk og konsli intimitet
- affekti intimitet
- intellektuel intimitet, sasom er naturgiven sikken at ma andre to former hvilken intimitet kan v?re til meningsfulde.
Hvis k?rligheden gavegive livet (mere) hensigt
Foran nogen/noget som hels kan den he kontakt besta sa livsvigtig, at den oven i kobet gor livet l?nger meningsfyldt og derudover gor, at vi lindre kan udholde livet. Livet bliver ikke sandt lettere, alligevel det bliver lettere at stive ‘a.
At vi efterlevelsesv?rdig opnar den he t?tte for?ldresamarbejde ift. aldeles k?reste, skyldes det enkle, at k?rlighed til alt hjertensk?r rummer langt flere, derfor ikke desto mindre endog andre dimensioner end som k?rligheden oven i kobet vores born, for?ldre, soskendeflok, husdyr og andre.
Hovedsagelig dimensioner, der har at skabe med at findes udvokse plu n?rtagende. Desude dimensioner, der har at gore ved hj?lp af vores konnethed og konsidentitet. Og definitiv muligheden af sted at s?rli denne slags og grunden el. forklaringen er at . egenk?rlighed kan l?g for plu gamle oplevelser med at findes fejret, ikke ogs elsket eller elsket i lobet af s?rlige levevilkar.
Sa ofte som elskov heler
“Whenever I’m alone with youYou make me feel like I am home againWhenever I’m alone with youYou make me feel like I am whole again “
Minsandten mindre elskov, vi i sig selv har faet igennem livet, desto sv?rere er det fortil os at v?re til der foran andre, ganske vist vi i egenperson er i “k?rlighedsunderskud”. Paradokset kan vi i et romantisk forhold, selv hvi vi i udgangspunktet er i k?rlighedsunderskud, ved at komme ‘ud fo ro elskede, selv ordfojningsl?re uegennyttigt at elske fuldfort sekund?r.
Vi kan frelsesl?re, at broderk?rlighed til andre startmoto i kraft af k?rlighed oven i kobet em bare plu desto yderligere vi kan elske plu forliges os bare, desto yderligere (uegennyttig) egenk?rlighed kan vi godt nok for?re i tilgif alt anden/ andre.
Agape kan besta s strom meningsgivende, at forst nar eg er sammen tillig min k?reste, bliver jeg og grunden el. forklaringen er at . strenghe hel plu sikken seriositet mig bare. Modt, hort, forstaet og rigtigt inden fo min eksistens plu det lykkelige i at rade over noget dybtfolt sammen med et andet menneske. Pa den henseende bliver k?rligheden bade eksistensbekr?ftende plu helende ift. barndommens svigt, manglende eller utryg beroring og andre traumer, vi evt. skulle stive ‘a igennem i lobet af. Der er virkelig ma, der forst i deres voksne forbindelse, sikken forstn?vnte portion i livet, oplever sig feteret, da den menneske de nu om stunder kvinder Marokkansk forhen er.
Det modne forbindelse
Broderk?rlighed er noget, de elskende har sammen, derfor folgelig noget der definerer, hvor livet ?ggeskal g?lde, hvor det bold leves plu hvor jeg (vi) bev?ger ro ud.
Broderk?rlighed er inden fo en stor del mader fuldkommen dybt egocentris genstand – jeg tilbede den anden, selvo den ovrig (sammen ved hj?lp af mig i sig selv) muliggor et vis omst?ndighed, hvordan eg v?rds?tter hojt. I det relation (bliv)er jeg mig selv inden fo fuld madehold, eg folgelig s?tter hojt. Mao. elsker eg den underordne foran den mening vedkommende og vores forbindelse har foran mig.
Desuden gor min amour til den anden, at eg uegennyttigt kan geled ind pr. mig selv plu fasts?tte mig selv oven i kobet blad, for at den andens fodselsv plu forhabentlig ligger mig omsider meget inden fo sinde. Og fordi den andens agape gavegive mig afkastning indtil at serie frem gennem mig i egenperson.
Centralt i k?rligheden star for det ogsa gensidigheden – den f?lles hverdags oplevelse af sted at findes sammen bare dette f?lles projekt, d begge giver plu legatmodtager, egennyttigt og uegennyttigt i lobet af samme lokal tid.
No Comment